Økonomisk støtte fra Tritons Venner 2017

13
nov

Tritons Venner modtog 6 ansøgninger om støtte inden deadline d. 31. oktober.
På vores bestyrelsesmøde d. 9. november tog vi stilling til dem og kan med glæde umiddelbart imødekomme de 5. 

Vi har valgt at støtte Morten Brandt med kr. 8.000,- til indkøb af 2 caféborde og stole samt en højtaler til klubhuset.
Morten har gjort et stort arbejde med at istandsætte klublokalet og vi vil gerne bidrage til at skabe lidt mere hygge.

Liva Palmlund, Ida-Marie Frydenlund, Frederikke Echardt og Frans Johannesen har alle skrevet nogle velbegrundede ansøgninger, der alle er bakket op af deres trænere.
Vi har valgt at støtte hver af dem med kr. 4.000,- der bliver indsat på deres sponsorkonti.

Den sidste ansøgning manglede desværre en udtalelse fra træneren, men da vi er sikre på, at denne kommer, har vi valgt at holde muligheden for at støtte åben til udgangen af november.

Tritons Venner vil gerne tilbyde svømmerne i klubben endnu en mulighed for at søge om støtte og vi har derfor sat en ny deadline for at ansøge. Vi skal have ansøgning og udtalelse fra træner i hånde senest d. 28. februar 2018 og vil derefter tage stilling til de indkomne ansøgninger på bestyrelsesmødet d. 2. marts 2018.

Venlig hilsen

Tritons Venner

 

Leave A Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *