Skole- og gymnasiereform tvinger forening til at gå nye veje

12
okt

Det frivillige foreningsliv inden for idræt har i flere årtier været beskattet af kunne bruge unge instruktører til undervisning af børn og unge, men de seneste reformer inden for skoler og gymnasier gør det næsten umuligt at få instruktørkabalen til at gå op. Og det tvinger nu Svømmeklubben TRITON til at gå nye veje.
”I forrige sæson så vi de første tendenser af de nye reformer i forhold til vores unge instruktører, og i denne sæson er situationen blot blevet forværret. De lange skoledage og gymnasiernes mulighed for at ændre lektionsplanen på dagligt og ugentligt basis gør det meget vanskeligt for de unge at kunne forpligte sig fuldt ud til et instruktørjob i vores svømmeskole. Det betyder for os, at nogle hold må opleve, at der ofte mang-ler en hjælpeinstruktør til at gå i vandet med børnene.
Den situation er ikke holdbar, hverken for os, for vores instruktører eller for vores medlemmer. Som lokal-forankret svømmeklub tager vi vores opgave omkring svømmeundervisning alvorligt, og derfor har vi hjælpeinstruktører i vandet til at skabe både sikkerhed og tryghed for børnene – og det vil vi ikke give køb på.
Derfor går vi nu på jagt efter en mere gunstig løsning ved at gå nye veje og lidt utraditionelt til værks. Faktisk er vi blevet inspireret af de seneste ugers historier i medierne om ældre og unge, der finder sam-men i et fællesskab til glæde for begge parter. Det har fået os til at tænke, om dette ikke også var muligt i en foreningssammenhæng, hvor ældre aktive medborgere, som er glade for både vand og børn, vil have udbytte af at fungere som hjælpeinstruktører og samtidigt blive en del af et fællesskab”, siger Susanne B. Fischer, formand for Svømmeklubben TRITON.
Svømmeklubben TRITON underviser børn og unge på fire svømmesale i kommunen og støtter op om Dansk Svømmeunions målsætning om at ”alle skal lære at svømme”. Den målsætningen er ikke grebet ud af den blå luft, men baseret på en større landsdækkende undersøgelse, som unionen sammen med TrygFonden fik gennemført i 2014, der viste, at hver 3. barn mellem 7-14 år ikke kan svømme de anbefalede sammen-hængende 200 meter og som koster liv ved de danske badestrande hvert år.
”Som medlem af Dansk Svømmeunion har vi som klub en forpligtelse til at gøre vores til, at målsætningen bliver opfyldt. Det handler både om sikkerhed og tryghed i vandet – og vi tror på, at ved at have en voksen ældre person i vandet sammen med børnene i forbindelse med vores svømmeundervisning, får vi skabt begge dele.
I første omgang bliver det en forsøgsordning, hvor vi vil investere i uddannelse af de ældre aktive med-borgere, så de kan bidrage til selve undervisningen sammen med vores uddannede instruktører på kanten.
Vi er klar over, at det er en lidt anden måde at tænke et samspil ind på, men vi tror faktisk, at det kan åbne nye døre for både foreningslivet og for de aktive ældre medborgere i Ballerup Kommune.
Så skulle der nu sidde en ældre medborger, som gerne vil prøve kræfter med et hjælpeinstruktørjob hos os, skal man være mere end hjertelig velkommen – vi vil som sagt sørge for at man bliver godt klædt på til hjælpeinstruktørgerningen i klubben”, udtaler formanden.

Comments

Leave A Reply to Hanne Sværke

Cancel Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *