Er du god til børn og vild med vand, så er du måske vores nye svømmeinstruktør?

29
feb

Svømmeklubben TRITON (Ballerup) søger dedikerede instruktører over 17 år til vores svømmeskole.
Vores svømmeskole giver en grundlæggende svømmeundervisning til børn i aldersgrupperne 3-4 år, 4-6 år og 6-11 år. Undervisningen foregår på fire af Ballerup Kommunes skolebassiner. For os er det vigtigt, at vi kan tilbyde hold på forskellige niveauer, tilpassede til forskellige behov og krav og at der på hvert enkelt hold sker en svømmemæssig udvikling.
I jobbet som svømmeinstruktør hos Triton forventer vi, at du:

Personligt:
• Opleves som frisk, udadvendt og imødekommende.
• Kan tale til og med børn i ”øjenhøjde”
• Kan lære fra dig – f.eks. igennem leg
• Er struktureret, moden og kan være pædagogisk
• Er pligtopfyldende og positiv.

Fagligt:
• Selv har dyrket sport og kan lide at bevæge dig. Vi skal nok lære dig at undervise i svømning, men det er vigtigt at du selv har været aktiv sportsudøver.
• Er synlig aktiv på bassinkanten og kan få børnene til at føle sig set og anerkendt.
• Er entusiastisk omkring svømning og basistræning/-teknik.
• Er i stand til at motivere og engagere svømmere på forskellige niveauer og alderstrin.

Tidsmæssigt:
• Kan være på bassinkanten x-x timer om ugen og evt. lørdag.
• Kan deltage i instruktørmøder (2-3 møder pr. sæson).
• Kan deltage i instruktørkursus/uddannelse.
• Kan deltage i klubbens 2 årlige Svøm-pænt-Stævne (1 dag april + november).
• Kan deltage i relevante aktiviteter i klubben, f.eks. Svøm-om-juletræet samt Den Store
Svømmedag.

Vi tilbyder dig:
• At blive del af en succesrig klub med en professionel og velfungerende organisation.
• At få mulighed for at videreudvikle dig som instruktør, f.eks. gennem kurser
• At blive del af et godt team med gode kollegaer.
• Min 6 timer pr. uge, svarende til to undervisningsdage.
• Løn efter alder og kvalifikationer.
Kunne du tænke dig at blive instruktør i vores svømmeskole, så lad os høre fra dig hurtigst muligt.
Vi indkalder løbende til samtaler.
Yderligere oplysninger eller uddybende information kan fås ved henvendelse til Svømmeskoleansvarlig Lene Hesselgren på lene.hesselgren@gmail.com eller Formand Susanne Fischer på susanneboegeskovfischer@gmail.com
Motiveret ansøgning samt CV sendes til triton@tritonswim.dk.

Leave A Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *